1

(1 svar, postade i Paddlare)

Hej alle.

Selvom jeg er dansk forstår jeg svensk flydende i skrift og tale, men jeg skriver det mycket dårligt, så jeg håber at i kan læse dansk. Ellers skriver jeg lige gerne på engelsk.

Jeg er født i 1965 og har de første 20 år af mit liv kørt Sverige tyndt hver sommer sammen med mine forældre. Vi har været i alle dele af Sverige, fra Malmö til Kiruna og mine bedste barndomsminder er fra Pite älven, med camping og fiskeri.

Som voksen har jeg efter mange år genoptaget Sverige som ferieland, og de seneste 8 år har kæresten og jeg sejlet kano i Sverige hver sommer hovedsagelig ved Olofström. For 2 år siden købte jeg en kanadenser (Inkas 525), så nu kører vi frit omkring uafhængig af udlejning. Det er en fantastisk frihed at rejse i Sverige når man medbringer eget vand-fartøj  :).

2012:
Første gang væk fra Olofström tog vi en tur i Bolmen og Bolmån.

2013:
Her sejlede vi på Ronnebyån fra Rottnen til Karlsnäsgården. (14 overbäringer på 5 dage)

2014:
Gik turen til Klarälven med start i Sysslebäck og slut ved Ekshärad. (Ingen overbæringer på 5 dage).
Efter Klarälvens oversvømmelse i foråret var det en noget speciel tur, hvor vi var voldsomt plaget af myg.

2015:
Hvor i Sverige ved vi ikke endnu, men vi er meget modtagelige for forslag.
Vi er erfarne vildmarksmennesker, som kan lide at fiske, ikke erfarne fos-sejlere, men vil gerne lære den del også.
Kom gerne med forslag  :)

Mange hilsner
Jørgen, Danmark